Kitesurferens Blog - Riders2Riders

Her kan du læse Nyheder fra KBDK-Kitetour-Nonprofit arrangementer, samt poste dine egne blog indlæg. Der stilles krav om at indholdet er egenproduceret og der er minimum et tilhørende blog billede og 200 tegn. Forhandlerprofiler kan ikke benytte "Rider2Riders"

ISA SUP Instruktør kursus

Alohas kite venner,


Sidste sæson fik jeg mange henvendelser omkring hvordan man bliver uddannet SUP instruktør.

Nu den 20. – 21. April afholder jeg Danmarks første ISA SUP Flatwater Instruktør Level 1 kursus i Århus. Instruktøren kommer fra Sverige og ISA har godkendt kurset. Se på deres kort for registeret ISA kurser i DK:

www.isasurf.org 

 


Er du interesseret i mere info så skriv til mig. OBS vi har kun et begrænset antal pladser.

Forudsætning for at være med. Du kan have almindelig SUP kundskaber. Du behøver ikke at være en haj til SUP for at blive en god instruktør. SUP er ikke så svært, kom og vær med og få styr på din sikkerhed.

Jeg deltager selv på kurset ;)

Mvh. Annette

 

Billedet er fra sidste års SUP the City hvor jeg sammen med et team var DK rundt for at præsentere sporten og afholde konkurrence for øvede. Turen rundt i DK gav os indsigt i muligheder, udfordringer og risikoer omkring SUP undervisning og demo.

SUP henvender sig til en ny målgruppe som ikke nødvendigvis er vandkyndig. Det stiller dermed også andre krav til dig som instruktør og arrangør af SUP events. SUP er ufatteligt simpelt at udøve, men i et større sammenhæng med mange mennesker var turen hårdt arbejde. Selvom SUP ser simpelt og ligetil ud, bør man ikke undervurdere, at aktiviteten forgår på vand! Jeg har 4 års erfaring med vandsportsinstruktion som PADI dykkerinstruktør og første hjælps instruktør, dertil havde vi et team på land til at supporter sikkerheden på vandet og fik med SUP the City konceptet leveret mange gode vand oplevelser! 

Har du planlagt SUP arrangementer, demo, klub- og foreningsaktiviteter vil jeg anbefale dig at kende din SUP basic. Et ISA Flatwater instruktør kursus er et godt skridt.

 

Rip Curl Flash Bomb nu på lager
Påskesurfvejr og video

Kommentarer

 
Der er endnu ingen kommentarer