Perfekt begynderboard med stor anvendelighed

Hver uge præsenterer vi et nyt board for dig.Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.
Læs mere påvores hjemmeside.

Denne uges board:
SU-2 Bigfoot
Enestående begynderboard, med lang holdbarhed. Det er nemlig et højt værdsat board, at have med på stranden når vinden lige dropper – også selvom man har sejlet i mange år.
Bigfoot er legenden fra den lille, men anerkendte, polske boardfabrik SU-2 (Udtales Sudva på Polsk og er navnet på den by hvor familien bag produktionen bor).Første board blev produceret for 8 år siden og var resultatet af mange tests, for at kortlægge hvilken outline, rocker og bredde der var den bedste løsning, for at skabe et alsidigt letvindsboard. Dengang var normalen på boards meget mindre end det vi ser i dag.

Boardet endte med at blive en stor succes, fordi det lykkedes at skabe et board der både er nemt og behageligt at sejle i let vind. Vægten er utrolig lav i forhold til boardets størrelse og du mærker ikke du faktisk sejler med et stort board. Det er et utroligt agilt board, som slipper vandet let i hop, er eftergivende i landinger og tager super god højde. Og så æder det chop til morgenmad. Alt sammen features som de fleste dedikerede letvindsboards ikke van forenes med, da de ofte er baseret på en negativ outline (bredere tipper) og utrolig flad rocker, som gør at de kræver en del øvelse ogkoncentrationat sejle. Sådan er SU-2 Bigfoot ikke … det er plug and play. Bevares det starter ikke helt så tideligt som andre letvindsboards, men når man betragter det som en hybrid board, er det faktisk ret imponerende.

Er du begynder?
Den klassiske freeride opbygning på SU-2 Bigfoot gør boardet utroligt alsidigt og let anvendeligt. Og ikke mindst til det absolut ultimative begynderboard. Det er almindelig kendt, at indlæringskurven er langt mindre og hurtigere med et stort board. Og her kommer SU-2 Bigfoot helt på sin plads. Det er let, planer tidligt og nemt at sejle når først man er oppe. Og det gør øvelsen med at vandstarte, sejle, holde højde og vende en hel del nemmere. Jeg ville ønske jeg havde haft et Bigfoot da jeg startede, frem for det lille stive carbonboard jeg fik anbefalet af min første forhandler. Det havde sparet mig for rigtigt mange timer med at øve i stedet for at sejle …

SU-2 Bigfoot er et nononsenseboard. Om du er begynder eller rutineret kan du have stor glæde af det board. De dage hvor vinden lige dropper, er det hurtigt lige at skifte board i stedet for at pumpe en større kite.

Det er en lille anekdote, at min idé til Rent a Board startede med at jeg så en Bigfoot i et tysk magasin. Jeg tænkte det ville være genialt at have som begynder board, og derfra var jeg ikke længe om at udtænke ideen med at leje boards ud til begyndere. Det skulle så vise sig at det er de færreste som nøjes med at leje et SU-2 Bigfoot – langt de fleste ender med at beholde det.

Fakta:
Hybrid kærne
Single konkav
Moderat rockerkurve
Klassisk outline
Lav vægt
10 G finner

Størrelser:
140 x 45
145 x 45
150 x 45
155 x 45

Pris:
4.150,-

Boardet kan købes gennemRent a Board

Læs tidligere anmeldelser:
SHINN Speedball 2014
PLAY Free 2.0
SHINN Shinnster

Related Articles

Responses