GTranslate

daenfifrdeitnoptessv

Login Form

Kitesurferens Blog - Riders2Riders

Her kan du læse Nyheder fra KBDK-Kitetour-Nonprofit arrangementer, samt poste dine egne blog indlæg. Der stilles krav om at indholdet er egenproduceret og der er minimum et tilhørende blog billede og 200 tegn. Forhandlerprofiler kan ikke benytte "Rider2Riders"

Puerto Rico trip 2010 part 1 .....................

pr9

pics: go pro hd (www.actionvideo.dk) - m/u dug

Kære alle hjemme i DK.

Lidt mere end den første uges tid er nu gået af vores måned på Puerto Rico i det nordlige Caribien, så jeg tænkte det ville være passende at sende en lille varm hilsen til jer der er fange hjemme i DK.

Efter et temmelig hektisk år hvor afleveringen af mit årsværks-speciale i geofysik/meteorologi har stået øverst på dagsordenen og der samtidig skulle koordineres med en hektisk hverdag med kone + to små unger, fødslen af "surprise sønnike", en del rejseri, arbejde....osv var det mere end tiltrængt for vores efterhånden knap så lille familie på nu 5 at trække stikket og komme væk fra hverdagens stress og jag og i stedet slappe af og nyde hinanden - i tropiske omgivelse og selvfølgelig et stenkast fra afsindig god surf :-)

Derfor sidder jeg nu i det nordvestlige Puerto Rico med helt lav puls og nyder livet langsomt efter endnu en dejlig dag. Suger alle indtryk til mig, nyder at være sammen med familien og at have overskud til 100% nærvær med mine dejlige unger, en ting jeg har savnet i det forgangne år.

Selvom man har travlt fra morgen til aften med 3 små unger er det lykkes mig at komme lidt på vandet hver dag. Vi har lejet et stort hus kun 150m fra Shacks Beach, hvor der er eminent gode bølger og klokkeren sideshore vind fra højre når passaten kommer igennem. Allerede første dag vi kom mødte vi Anders og Sophie fra KBH, og dem har vi hygget os meget med og det er nu også rart med nogle at kitenørde lidt med for strandende er forbavsende tomme på denne ø.

pr7

Bølgesæsonen hernede har været episk ifølge de lokale, og man kan læse at surfere fra nordamerika er kommet hertil for at overvintre fordi der har været swell uafbrudt siden november, imens Puerto Rico som så mange andre steder i verden denne vinter har haft mindre vind end normalt. Ikke desto mindre har det været muligt at kitesurfe hver dag siden vi landede i et eller andet omfang med 10-13m2 kites og bølgerne har været alt fra 1½-4 meter.

pr8

De bedste bølger er ekstremt gode, men ofte close-out´er bølgen over flere hundrede meter og så er turen slut efter første sving. At ride store og ret powerfulde og endda ofte choppede bølger med en slatten poweret 13er er dog langt mere udfordrende end som så, og ofte når man at lave flere sving i træk med helt slappe liner, til gengæld lærer man en del mere om hvor bølgen giver power og at lave de rigtige linier end hvis man ligger og jetski´er den med en 6´er som vi ofte gør derhjemme. Når man har fanget en bølge handler det blot om at holde kiten i luften indtil man er færdig med den, så kiten bliver loopet og styret rundt som en vild, men uden at generere noget træk overhovedet og med slappe liner det meste af tiden. Nogle gange går det galt og man bliver spulet hårdt, andre gange går det hele op i en højere enhed, og jeg har også fået nogle af mine bedste bølger overhovedet allerede hernede.

pr2

Jeg har kun set de lokale kitere på vandet 2-3 dage, de kommer ikke ud medmindre der er solid vind til en 10er og solen skal gerne skinne. Til gengæld er der et par af dem der giver det vildt meget gas og det ses tydeligt at de også er rigtig gode surfere og hver morgen er de at finde oppe ved stenene hvor breaket begynder.

pr1

Kitesurfere er der generelt ikke mange af her på Puerto Rico, men surfere er der overalt. Niveauet virker ekstremt højt, på Jobos som er nabostranden 2km upwind fra Shacks ser man konstant surferne lave 360´ere, shove its osv..vildt inspirerende. Jobos er iøvrigt et fantastisk padlespot...eller surfspot, for man behøver slet ikke padle da strømmen suger dig direkte ud i lineuppen efter du har fanget en bølge (eller fået en vasker som i mit tilfælde :-p)

pr6

Selvom Puerto Rico mest er kendt for at blive bombarderet med groundswell der næsten uafbrudt kommer igennem den 8km dybe Puertorikanske rende som adskiller de Caribiske og Nordamerikanske kontinentalplader, byder Puerto Rico også på nogle fantastiske fladvandsspots, herunder Parguera som ligger 1½ times kørsel sydpå.

pr10

Her kiggede jeg ned en dag med ungerne hvor Anders og Sophie var sejlet ud til mangrovespottet for at surfe på afslappende, varmt, blåt og helt fladt vand - og jeg fik lige et par hurtige ture på Anders recoil. Super fedt sted, heldigvis skal vi derned tirsdag og onsdag og surfe igen hvor vejrudsigten ser mere end lovende ud :-)

pr11

Parguera spottet kræver at man lejer en båd eller bliver sejlet ud til mangroven på en eller anden måde og tilrigning foregår i knædybt vand, som til gengæld er 30 grader varmt og helt stille og klart. Ved siden af mangroven ligger et rev som giver helt pandekage fladt vand og vinden er stabil nok til at man kan sejle ind imellem de små mangroveøer overalt, kan slet ikke vente på at komme tilbage og få lavet lidt tricks.

pr3

Sidste år da jeg lærte Shacks at kende på en LF testtur havde jeg nogle af mine bedste freestyle sessions nogensinde, desværre har vinden ikke været kraftig nok til at byde på gode forhold og fuldmånen gør at vandstanden er lidt for høj til at man få det helt flade vand imellem bølgerne. Alligevel har jeg fået sejlet lidt ifbm test af en kite, men jeg glæder mig meget til at få en dag hvor forholdene spiller til TT, indtil nu er det mest bølgeboardet der har lokket på hjemmespottet.

pr4

På gearsiden har jeg slæbt en god slat med for det værste jeg ved er at stå og mangle noget. Derfor har jeg slæbt 3 surfboards (rawson 5´11 truster, rawson 6´2 quad og en 6´2 padle fish) samt 2 TTs med og efter fedex smed en pakke af forleden har jeg havoc 8, envy 10, hifi 11 og hifi 13m2 kites. Allerede nu har jeg fået brugt det hele undtaget min 8´er, det mest fantastisk jeg har oplevet er at kunne ride lækre bølger godt i kun ca. 10 knob vind med en totalt underpoweret 13er...på fish´en. Det store board planer tidligt og er nemt at få power fra bølgen med og allerede på de første ture fik jeg nogle ganske ok skulderhøje bølger i solnedgangen, helt fantastisk at vide at man kan ride bølger seriøst i 5 m/s på det rette udstyr, den 13er er udover at være en konge freestylekite åbenbart også særdeles velegnet til minimalvinds bølgeridning, hvem skulle have troet det? Derudover er jeg helt pjattet med at ride bølger med Envy 10, hold kæft hvor den kite bare drifter og aldrig backstaller selv i helt let luft og unhooked..nam nam

pr5

Ikke mere løs snak herfra, jeg skal hente svigerforældrene i lufthavnen om lidt, de besøger os i 10 dage = masser af mulighed for at komme på vandet for mig, har også lige fået en ny harpun i fødselsdagsgave af konen så der skal fanges nogle fisk som må på grillen i vores tropiske have :-)

beklager de ret fesne billeder, har ikke haft tid til at pille så meget ved det hele endnu da vi også har skulle bade en masse, snorkle, fange firben, kigge på leguaner osv, men jeg har fået tiden til at gå med at lave en masse go pro setups så næste gang er der forhåbentlig mere guf.

tanker til alle jer derhjemme, håber nogle af jer kan lokkes med herned næste vinter - det er noget helt andet end de andre typiske vinterdestinationer...meget mere info om det senere :-)

mvh Thomas

(tak til dem der holder mig sejlende: Liquid Force, Xboard, Kitesurferen.dk, Boardpunx.com, Mystic, Strapacam.com & Magic Wave)

 

 pr4

 

 

 

Rejseberetning fra Cape Verde
Caribien Ozone tour 2009-10 ..................