Stævnerapport fra SVP med LÆKKER video!

Årets tredje stævne blev afholdt ved Sydvestpynten på Amager. Efter knap så meget vind ved Hvidbjerg Camping og på Fyn var det med høje forventninger at de mange deltagere indtog Sydvestpynten.

Det flade vand kombineret med mest vind til de store kites gjorde forholdene til freestyle-konkurrencen super gode. Som der blev sagt inde på stranden så må dette være et af de stævner med højest niveau blandt deltagerne.

Der var rigtig god stemning til konkurrencen og det var flot at se de lokale gav plads til konkurrencen! Igennem hele dagen var der stor opbakning til de deltagende. Der var mødt rigtig mange tilskuere op og heriblandt også mange kitesurfere som skulle se de bedste i landet udfolde sig.

Igennem dagen blev der virkelig gået til den i alle 3 rækker. Der blev sat meget tekniske tricks med rigtig meget power.

Resultatet fra Q-rækken blev:
1. Stine Juhl
2. Nanna Larsen

3. Emely Petersen

Resultatet for B-rækken blev:
1. Oliver Hansen
2. Mads Skov

3. Jonas Louw-Reimer

Resultatet for A-rækken blev:
1. Nikolaj Holmlund
2. Nick Jacobsen

3. Jesper Fjord

Her er den super lækre video:

{"video":"https://www.youtube.com/watch?v=MvK5jsD58VM","width":"768","height":"432"}

Vi håber at se jer alle og endnu flere deltagere til det sidste og afgørende stævne på Farø den 20 september!

God vind fra os bag kitetouren.

Kitetours sponsore 2014 er: Kellmann Skilte, Hvidbjerg Camping, Liquid force, Vaavud,North, Kirkeløkke, Mystic, RentAboard, Oure,Kitesurferen.dk,Quiksilver, Snickers, Sony, Aloha Camp, Kitefix, solex, tingdal, corran og kiteboardingExercises.com

Related Articles

Responses